Foto: fra offentlige kilder
Hvad man ikke skal gøre efter 60: Det er sundhedsskadeligt
Efter 60-årsalderen ældes menneskekroppen ikke bare – den skifter til helt andre biologiske og hormonelle “skinner”. Faren ved denne alder ligger ikke i tallene i passet, men i ønsket om at holde fast i de vaner, der var effektive, da man var 30, 40 eller 50 år gammel. Men som psykologer og gerontologer påpeger, begynder det, der tidligere blev opfattet som normalt efter 60, at arbejde imod dig.
Hvad du bør gennemgå for at bevare din livskvalitet og hjernesundhed
Aftensmåltider af vane
I yngre år tillod stofskiftet, at man ustraffet spiste sent om aftenen. Men efter 60-årsalderen falder udskillelsen af fordøjelsesenzymer og galde naturligt, og surhedsgraden i mavesaften falder.
En sen middag, især en rig på kulhydrater (te og sandwich, grød), fremkalder en kraftig stigning i insulin. Det fører til inflammation, ødemer og fedtophobning.
Det er bedre at flytte aftensmaden til 18:00-19:00. Vælg lette proteinfødevarer (æg, fisk) i kombination med varmebehandlede grøntsager.
Spis stegt mad og kulhydrater hver dag
Ernæringseksperter bemærker, at efter 60-årsalderen bliver den måde, maden tilberedes på, og valget af fødevarer en afgørende faktor for levetiden. Stegning ved høje temperaturer, især i frituregryder, forvandler almindelige kartofler eller doughnuts til en kilde til farlige forbindelser, der udløser betændelse og øger risikoen for kræft betydeligt. At droppe sådanne retter er ikke bare en slankekur, men en reel måde at bremse kroppens biologiske aldring på.
Lige så vigtigt er det at genoverveje holdningen til simple kulhydrater. Sukker og hvide melprodukter bliver sundhedens største fjender efter 60-årsalderen, da de øjeblikkeligt ødelægger blodkarrene og forstyrrer stofskiftet. At slippe af med sukker- og melafhængighed og undgå indtagelse af fjendtligt indhold “fra bagkant” er grundlæggende regler, der vil holde dit sind klart og din krop ren i mange år fremover.
Nægtelse af at træne
Det er en udbredt opfattelse, at man efter 60-årsalderen skal passe på sig selv så meget som muligt og begrænse sig til stille gåture, men den moderne videnskab siger noget andet. Den virkelige fare ligger i en proces, der kaldes sarkopeni, som er det gradvise og umærkelige tab af muskelvæv, der accelererer med alderen. Hvis musklerne ikke trænes regelmæssigt, begynder de at smelte væk og mister op til to procent af deres masse hvert år. Det sætter en kædereaktion i gang – knoglerne bliver skøre, stofskiftet bliver langsommere, og bevægelseskoordinationen forringes, hvilket i høj grad øger risikoen for faldulykker og skader.
Det er vigtigt at indse, at stærke muskler ikke handler om sportsrekorder, men om dit pålidelige biologiske skjold, der opretholder hormonbalancen og et normalt stofskifte. For at stoppe denne proces er det ikke nødvendigt at udmatte sig selv i fitnesscentret. Det er nok at vænne sig til enkle hjemmeøvelser – tag trappen et par gange i stedet for elevatoren, udfør en række squats, mens du læner dig op ad en stol, eller brug almindelige vandflasker som lette håndvægte. En sådan regelmæssig indsats hjælper kroppen med at forblive funktionel og giver energi til et aktivt liv.
Opfattelse af søvnløshed som en uundgåelighed
Mange mennesker vænner sig til at tro, at afbrudt eller forstyrret søvn er en nødvendig del af aldringen, som blot skal accepteres. Men i virkeligheden er dårlig søvn ikke normen i nogen alder.
Kronisk søvnmangel virker snigende på kroppen – den udtømmer gradvist nervesystemets ressourcer og gør os irritable og trætte.
Ofte er søvnproblemer ikke bare træthed, men et signal om hormonelle forandringer, f.eks. mangel på progesteron eller østrogen, som er ansvarlige for vores evne til at slappe af.
For at genvinde kvalitetsafslapning er det værd at se på aftenvanerne. Det er bedst at lave en regel om “digital stilhed” for dig selv og lægge din smartphone eller tablet væk mindst en time, før du går i seng. Prøv beroligende ritualer i stedet for skærme – et varmt bad med magnesiumsalt eller brug af æteriske olier kan hjælpe din krop med at indse, at tiden til aktivitet er forbi, og at det er tid til at restituere.
Social isolation
Psykologer er overbeviste om, at ensomhed efter 60-årsalderen er en trussel mod det fysiske helbred, som kan sammenlignes med mange års rygning. Når en person er socialt isoleret, begynder hans eller hendes krop at fungere dårligt på de dybeste niveauer – immunsystemet er deprimeret, og tarmfunktionen, som er direkte relateret til vores følelsesmæssige tilstand, er forstyrret.
Faktum er, at levende kontakt med andre mennesker er det stærkeste naturlige brændstof for vores hjerne. At tale, dele følelser eller grine sammen producerer glædes-neurotransmittere, som giver os energi og en følelse af tryghed. Uden denne stimulans begynder hjernen at miste sin aktivitet, og kroppen er mere tilbøjelig til at lide af kroniske sygdomme.
Du behøver ikke at deltage i højlydte arrangementer hver dag for at gøre en forskel. Enhver regelmæssig kommunikation med omverdenen er nok til at holde hjernen “i gang”. Det kan være en kort samtale med en nabo, et opkald til en gammel ven eller endda en messenger-besked. Det vigtigste er, at du ikke lukker dig inde bag fire vægge, for enhver oprigtig interaktion styrker dit immunforsvar.
At leve som vi plejede, i mønstre
Kognitiv fleksibilitet, som forskerne kalder neuroplasticitet, er vores hjernes evne til at forandre sig og skabe nye forbindelser. Den forsvinder ikke, når vi bliver ældre, men har brug for konstant “brændstof” i form af nye oplevelser. Når hver dag bliver en identisk kopi af den foregående, går hjernen i energibesparende tilstand og begynder gradvist at “sove” og mister evnen til hurtigt at behandle information.
Manglen på nye udfordringer og stimuli skaber en gunstig grobund for udvikling af demens og andre kognitive forstyrrelser. Uden aktivt arbejde mister nervecellerne forbindelserne mellem hinanden, hvilket har en direkte indvirkning på hukommelsen og tænkehastigheden.
For at bevare den mentale skarphed er det vigtigt bevidst at bryde ind i vanemæssige mønstre. Det kræver ikke en ekstraordinær indsats – prøv at gå til butikken på en anden vej, lær et par fremmedord under morgenkaffen, flyt rundt på møblerne på dit værelse eller spil musik, du aldrig har lyttet til før. Hver eneste lille ændring får din hjerne til at arbejde hårdere, opbygger nye neurale motorveje og holder dig mentalt yngre.
At forsøge at være den “40-årige version af dig selv”
En af de største faldgruber efter 60-årsalderen er besættelsen af at forblive den samme person, som man var for 20 år siden. At forsøge kunstigt at presse sig selv ind i den 40-årige version af sig selv og kræve den samme anstrengelse, det samme tempo og de samme resultater af sin krop fører som regel kun til udmattelse og frustration. Det er en måde at bekæmpe sin egen natur på, som tager dyrebar energi i stedet for at øge den.
Faktisk er din krop efter de 60 slet ikke ødelagt eller beskadiget – den er bare blevet anderledes. Den er nu meget smartere, mere finjusteret og ekstremt følsom over for dine handlinger. Hvis du holder op med at behandle den som en gammel maskine, der skal repareres, og begynder at lytte til den, kan du opdage en kilde til indre styrke.
En ægte ny version af livet starter ikke, når du er ung, men når du holder op med at konkurrere med fortiden. Det er det tidspunkt, hvor selvaccept bliver dit største aktiv. Når du holder op med at kæmpe med dig selv og begynder at handle ud fra respekt for dine nuværende behov, reagerer kroppen med taknemmelighed og giver dig mulighed for at leve et liv med kvalitet, dybde og tilfredsstillelse, uanset tallene i dit pas.
At tro, at livet er forbi
Mange i 60’erne tror på myten om, at de bedste år ligger langt tilbage i tiden. Men de glemmer, at denne “gyldne periode” som regel ligger i en periode, hvor vi endnu ikke har økonomisk stabilitet, eller i år med hårdt arbejde, hvor vi ikke havde råd til selv et kort pusterum. Vi vænner os til at leve i konstant forfølgelsestilstand og udskyde ægte glæde til senere, og som følge heraf begynder vi at tro, at livet gradvist forsvinder efter de 60 år.
Men vi bør se på denne alder fra en helt anden vinkel. Hvad er det helt præcist for et perfekt tidspunkt, som du har ventet på hele dit liv? Det er den periode, hvor du endelig får mulighed for at stoppe op, distrahere dig selv fra endeløse forpligtelser og begynde at bruge dine dage præcis, som du vil, ikke som omstændighederne kræver. Du bliver fri for at skulle bevise noget over for nogen eller komme til tiden et eller andet sted.