Foto: fra åbne kilder
Det viser sig, at det at opgive et mål giver dig en chance for at revurdere dine prioriteter og finde nye muligheder
Nogle gange kan det være sundere for den mentale sundhed at opgive et mål end at stræbe efter det. En stor metaanalyse viser, at det at “give slip” på et mål i tide reducerer stress og angst og øger livstilfredsheden ved at skabe plads til nye mål. Dette blev rapporteret af Maria Dollard, ph.d., i en artikel offentliggjort i Nature.
Forskere fra Danmark, Frankrig, Belgien, Storbritannien, USA og Australien er gået sammen om at undersøge de psykologiske virkninger af at opgive mål og justere fleksible mål.
Fælden med “vellykket succes”
I dagens samfund betragtes udholdenhed ofte som den vigtigste nøgle til succes. Arbejdsgivere værdsætter “modstandsdygtige” medarbejdere, motivationslitteratur opfordrer til “aldrig at give op”, og populærkulturen romantiserer helte, der går efter målet på trods af alle forhindringer.
Virkeligheden er dog meget mere kompleks. Folk vurderer ikke altid deres ressourcer realistisk – følelsesmæssigt, fysisk og økonomisk – og sætter ofte mål, der ikke svarer til deres evner. Omstændighederne kan ændre sig, og målet bliver uopnåeligt eller mister værdi. I sådanne tilfælde kan det være mere rationelt og gavnligt for psyken at opgive eller tilpasse målet.
Det er værd at bemærke, at opgivelse af mål ikke altid er et tegn på svaghed. Det er en situationsbestemt beslutning, der er relateret til specifikke omstændigheder, ikke et karaktertræk. Desuden kræver det nogle gange endnu mere mod at opgive et mål og skifte til et andet end at fortsætte med at kæmpe med uopnåelige barrierer.
En videnskabelig tilgang til opgivelse af mål
Et team af internationale forskere gennemførte en metaanalyse af 235 undersøgelser, der dækkede mere end 1.400 forhold mellem fornægtelse eller målopfyldelse og deltagernes psykologiske velbefindende.
Målopgivelse sker, når man bevidst opgiver et mål på både det kognitive (tanker) og det adfærdsmæssige (handlinger) niveau. Ellers kan man formelt fortsætte med at handle uden overhovedet at stræbe efter et resultat.
Folk er mere tilbøjelige til at opgive mål, hvis:
- får kritik af, om deres handlinger er hensigtsmæssige;
- føler sig truet eller i fare;
- befinder sig i en “aktivitetskrise”, hvor det ikke er klart, hvad de skal gøre.
Man har også fundet ud af, at det er lettere at opgive eksternt pålagte mål end dem, der er tæt knyttet til en persons selvidentitet.
Psykologiske fordele ved at opgive mål
Resultaterne af metaanalysen viste: De, der opgav uopnåelige mål, havde lavere niveauer af stress, angst og depression. Blind vedholdenhed forværrede tværtimod den mentale sundhed. Konstant fiasko og spild af ressourcer er invaliderende, og opgivelse af mål fungerer som et “psykologisk sikkerhedsnet”.
At opgive et uopnåeligt mål giver mulighed for en realistisk revurdering af forholdet mellem ressourcer og omkostninger og for at skabe mere opnåelige planer. Det reducerer risikoen for følelsesmæssig udmattelse og giver plads til nye mål, hvilket forbedrer det generelle psykologiske velbefindende.
At vende tilbage til og transformere mål
Reengagement i mål opstår, når en person vælger et nyt mål, en forenklet version af et tidligere mål eller finder alternative måder at nå et tidligere udtænkt mål på efter en afvisning.
Processen med reengagement kræver betydelige kognitive og følelsesmæssige ressourcer, så mennesker med høj selvtillid, autonomi og optimisme er tilbøjelige til det. Analyser har vist, at sådanne mennesker har lavere niveauer af stress, depression og angst samt højere niveauer af personlig vækst, selvaccept og positive følelser.
Fleksibilitet i justering af mål
Evnen til at tilpasse sine planer til reelle ressourcer og omstændigheder er forbundet med bedre mental, social og fysisk trivsel, en følelse af mening i livet og positive følelser.
Mennesker, der er i stand til fleksibelt at ændre mål, er mindre tilbøjelige til at opleve angst og depression, opretholder følelsesmæssig balance og er i stand til at udforske forskellige muligheder for fremtiden. Samspillet mellem fleksibilitet og mental sundhed går begge veje: Godt mentalt velbefindende fremmer måltilpasning, og rettidig tilpasning skaber nye muligheder for udvikling.
Plan B som supermagt
At opgive et svært opnåeligt mål garanterer ikke øjeblikkelig lykke, men det forhindrer mental udmattelse og konstant frustration. At sætte sig realistiske mål som erstatning for de gamle reducerer stressniveauet og øger livstilfredsheden.
I dagens verden er fleksibilitet i forfølgelsen af mål ikke et tegn på svaghed, men en reel styrke. Det giver dig mulighed for at forblive motiveret, undgå følelsesmæssig udbrændthed og finde nye måder at opnå det, du ønsker.
Næste gang et mål virker uopnåeligt, er det værd at huske ræven fra Æsops fabel: Måske er “druerne” ikke anstrengelserne værd.




